Afholdte arrangementer i 2008

Hr. overhåndbrygmester Fritze himself (i midten, med hævet glas) deler guldkorn ud. Imedens der breder sig en duffft!

 

27. Januar: Håndbryggerdag på Korinth Kro.

Ja så fik vi afviklet det første arrangement i 2008. Håndbrygdagen på Korinth Kro blev en stor succes. Efter en lidt sløv start steg forhåndsinteressen, men i den sidste ende var der "kun" 14 tilmeldte. Det var også godt nok, vi kunne nok dårligt have været flere. Dagen gik med ølbrygning, og 1001 spørgsmål til Jan Fritze, som havde lagt et kæmpe forberedelsesarbejde for dagen. Tak Jan. du gjorde et rigtig flot stykke arbejde. Selvfølgelig havde Jan også lidt "godter" med fra hans produktion, som blev behørigt prøvesmagt. Og en stor tak til Barbara og Brian Westphal, som ud over velvilligt at have stillet køkken til rådighed, igen havde lagt sig i selen for os med snitter og andet godt. Hele herligheden kostede 50,- at deltage i, det kan man jo ikke engang opholde sig derhjemme for! Dagens produktion vil blive prøvesmagt ved et kommende arrangement. Tid og sted annonceres senere. Og ja, der var også damer med!

Fynsstiftstidende var forbi; læs artiklen her: http://www.fyens.dk/article/928903:Faaborg-Midtfyn--Kunsten-at-brygge-sin-egen-oe 

Og her om Korintherøllen: http://www.fyens.dk/article/928932:Faaborg-Midtfyn---AArets-Korinth-oel--skal-smages-og-kaares

Artiklerne er de 6'te mest læste på avisens hjemmeside!

Klik på billederne for forstørrelse.

Lidt flere billeder fra håndbryggerdagen:

SMAGNING AF HÅNDBRYGGEN

Den 4. april skulle vi så smage på resultatet af anstrengelserne. Selvom datoen var lidt overskredet, diskede Barbera og Brian op med en super-lækker påskemenu. Det var jo trods alt påske øl vi havde brygget.

Der var brygget to øl; en påskeale på 7,3% og en California Common på 5,7%. 

Det blev en rigtig hyggelig aften med masser af øl-snak, og adskillige havde inviteret fruerne med. Det blev det jo ikke ringere af!

The DØE/MB Team

I weekenden d. 27 - 29. juli afholdtes Korinth Kulturdage.
Tre dage med mad, idræt, musik, kunstudstillinger, foredrag og meget mere.
Danske Ølentusiaster var selvfølgelig også med; vi havde en stand sammen med Midtfyns bryghus. Der var ikke multi mange besøgende, men det passede meget godt da der heller ikke havde meldt sig så mange DØE'ere til at passe standen! Lokalformanden Søren Nielsen melder dog at det var anstrengelserne værd; der var adskillige der meldte sig ind.

Højt skum

Jens Ørum

Årsmøde d. 25. sept. 2008

Årsmødet blev afholdt på Dalkildegaard d. 25. september 2008. Der var 12 deltagere. Mødet indledtes med spisning, menu: brændende kærlighed.

Se referatet her

Aftenens øl:

Engbo : Strong lager

Midtfyns Bryghus: Strong ale

Ærø/Rise Bryggeri: Valnød

Gundestrup Mejeri og Bryghus: Dobbel bock

Djævlebryggeriet: Pride of Nekron, Imperiel stout

Willemoes (Vestfyns Bryghus) 200 år

Mikkeller: It's alive!

Great Divide: Fresh hop

Fanø: Fanø mørk

Og så - selvfølgelig - Ørbæk Bryggeri's DØE 10 års jubilæums bryg.

Alle indtaget med forskellig nydelse - alt efter smag - og ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge.

En stor tak til Barbera og Brian Westphal for mad, husly, lækre omgivelser, transport m.m.

Den Regionale Ølpris 2008

Søndag d. 16. november 2008 blev Den Regionale Ølpris 2008 tildelt Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus. Uddelingen skete på "Carlsens Kvarter" i Odense. Selve arnestedet for Danske Ølentusiaster. Det er ikke uden en vis ærefrygt man bevæger sig i disse hellige haller!!

Regionsformand Michael Gorm holdt en flot tale for Eddie, og nævnte bl.a., at Eddie - og hans personale - havde bevæget MB fra at være et - ringe - Skotsk kopibryghus til et bryghus med sine egne - rigtig gode - brygge. MB havde to brygge i finalen om "Årets ølnyhed 2007" hvoraf den ene vandt. Det taler vist for sig selv om den forandring huset har gennemgået i Eddie's tid. Når man ser tilbage, krævede det vist heller ikke mindre end Amerikansk ildhu og entusiasme at få rettet den skude op. 

I sin takketale nævnte Eddie at han har det bedste job i verden. Men det havde været nogle hårde år; familien havde ikke set meget til ham. Han takkede sin familie, personalet på MB, og også DØE for den opbakning han havde fået i den forløbne tid. Han var meget stolt over at have fået prisen.

Eddie; Faaborg lokalafdeling ønsker dig hjertelig tillykke med prisen, du har - om nogen - fortjent den!

Herunder lidt billeder fra uddelingen, klik på billedet for forstørrelse.

 
 

Julearrangement

Så er vores julearrangement d. 27. november vel overstået.
 
Vi var 16 fremmødte og fik smagt på 10 forskellige øl + det løse :-) Alle var i godt humør og de fleste gik først ved 23.30-tiden, så der var ikke mange slatter øl tilbage. En stor tak til Barbara og Brian skal endnu engang lyde herfra for et meget flot madarrangement hvor alt gik som det skulle. Der var rigtig mange der spurgte efter opskriftene på maden og dem kan I finde herunder. 


Der blev i løbet af aftenen smagt på øl fra Rise, Steensbogaard, Refsvinninge, Ørbæk (velkomst), Midtfyns Bryghus, Vestfyn samt den obligatoriske belgiske.

Søren Nielsen

Lokalformand

 

God stemning på Dahlkilden

TAK FOR I ÅR!!!

Jule arrangementet var det sidste i år!!! 

Om vores kommende arrangementer i foråret hører I nærmere senere, men sikkert er det at vi skal på Frk. Jensens og spise, til bryghusbesøg på Ærø, samt belgisk ølsmagning.
 
Højt Skum
 
FORMANDEN

Faaborg Lokalafdeling ønsker alle en god jul, og et godt nytår!!!

 

Vi ses i 2009!!!!